Interim ISO Projektleder til installationsvirksomhed

Vores kunde er en veletableret dansk virksomhed inden for tekniske installationer og bygningsteknik. Virksomheden har medarbejdere fordelt på flere lokationer i Danmark. Kunderne er både offentlige og private virksomheder og alle stiller høje krav til dokumentation og kvalitet.

Som Interim ISO Projektleder får du ansvaret for at sikre den forestående ISO-certificering. Samtidig er målet, at krav og regler bliver omsat til praktiske arbejdsgange, der understøtter projekterne uden at skabe unødig administration.

Interimlederen arbejder tæt sammen med ledelsen og bredt ud I organisationen. Virksomheden har flere autoriseret el-installatør, som er support for rollen.

Ansvarsområder:

  • Drive og sikre en succesfuld ISO-certificering, herunder forberedelse, dokumentation, audit og opfølgning på afvigelser

  • Samarbejde tæt med virksomhedens autoriserede el-installatør om at sikre, at det autorisationskrævende elarbejde lever op til lovgivning, bekendtgørelser og standarder

  • Være virksomhedens specialist i ISO 9001 og sikre sammenhæng mellem autorisationskrav og kvalitetsledelsessystemet

  • Udvikle og vedligeholde processer, procedurer og dokumentation i kvalitetssystemet

  • Følge udviklingen i regler og standarder og sikre, at ændringer bliver implementeret og kommunikeret

  • Hjælpe projekterne med at identificere krav ved opstart, herunder særlige certificerings- og dokumentationskrav

  • Understøtte tilbud, projektering og leverandørdialog med faglige vurderinger og tekniske alternativer

Profil:

  • Du har en relevant el-teknisk uddannelse og solid erfaring med autorisationskrævende elarbejde

  • Du har et stærkt kendskab til el-lovgivning og relevante standarder og en solid forståelse af ISO 9001

  • Du har erfaring med at forberede og gennemføre ISO-certificeringer og -audits

  • Du kan forklare komplekse krav på en enkel og brugbar måde til resten af organisationen

  • Du er løsningsorienteret og evner at samarbejder særdeles godt på tværs af organisationen. Du finder praktiske veje til at leve op til kravene i den daglige drift

Kontakt

For at komme i betragtning bedes du klikke på Ansøg nu. Vi screener, vurderer og interviewer kandidater løbende.

Christian Hvashøj

P: +45 26839938

E:

Er opgaven ikke relevant for dig, men kender du den rette profil? Vi sætter pris på, hvis du deler opslaget i dit netværk.

  • Ansøgningsfrist 23 October
  • Forventet Start ASAP
  • Ansættelsesgrad Fuld tid
  • Periode 3-4 måneder
  • Lokation Sjælland

Interim ISO Projektleder til installationsvirksomhed