Interim Management

Vi nytænker Interim Management og løser dine akutte udfordringer med stærk, handlekraftig ledelse.

Det er Instant Leadership in times of change.

Essensen

Interim-ledere er erfarne erhvervs- og topledere, som kan træde til NU og stabilisere, transformere og sikre vækst og udvikling – også i kritiske situationer. De er en værdifuld og fleksibel forstærkning til virksomheden.

Du får en efaren og yderst kompetent leder, der varetager jeres udfordringer og påtager sig det fulde ansvar. En leder, der respektfuldt og med stor naturlig sikkerhed træder til og hurtigt forstår alle facetter af virksomheden – fra dens opbygning og lederskabet til kulturen og værdierne.

Overdragelse og lang onboarding er unødvendig.
Du får en leder, som fra første færd forstår opgaven, får processen i gang og kommer i mål med det bedste resultat inden for aftalt tid.

En interim-løsning passede perfekt til vores behov for en kompetent og erfaren kandidat, der kunne onboardes inden for få dage

GE Grid Solutions

Stærk, handlekraftig ledelse til dine akutte udfordringer Instant Leadership in times of change

Få dage efter, at du har præsenteret os for din virksomhed og opgaven, kan vi introducere dig for to-tre nøje udvalgte interim-ledere. Alle vil være et perfekt match til både din virksomhed og opgaven – og ofte overstige alle forventninger.

Interim-lederne har i langt de fleste tilfælde god erfaring fra stillinger og opgaver på CxO-niveau, men de kan også være erfarne projektledere, programledere eller fagspecialister. Uanset baggrund og erfaring ligger interim-lederens styrke i en solid, mangeårig erfaring og evnen til effektivt at lede, organisere, motivere og eksekvere.

Analyse af det danske marked for interimledelse

Vores årlige analyse af det danske marked for interimledelse giver troværdige indsigter fra CEO'er, bestyrelsesmedlemmer og beslutningstagere — om hvordan interimledelse opfattes, anvendes og værdisættes. Her er 3 centrale pointer. Download den fulde rapport nedenfor.

83%
har benyttet interim-ledere op til fire gange i de seneste tre år.
97%
anbefaler at bruge interim-ledelse.
40%
finder deres næste fastansatte topleder via vores Try & Hire.

Kompetencerne

Interim-ledelse er et godt redskab til virksomheder, der står overfor forandringer og transformationer. Eller til virksomheder, hvor der pludselig er en ubesat ledelsespost, en krise eller behov for akut brandslukning eller til krævende, udfordrende tider, hvor væksten og de gode resultater er i fare.


21%
Forandringsledelse

Der er effektiv styring og tempo på udviklingen

12%
Krisestyring

Krisen håndteres, og man skaber værdi ud af en krise eller turn-around

32%
Gap Management

En ubesat ledelsespost besættes med en leder, der sikrer fremdrift, mens man arbejder på en varig løsning


9%
Kompetence-boost

Man tilfører stærke kompetencer og værdifuld viden, som kan booste og løfte virksomheden til nye højder

26%
Projektledelse

Strategiske projekter bliver planlagt og implementeret – med succes

En pludselig udfordring i organisationen skaber et vakuum – og bekymringerne breder sig. Inden for få dage træder den rette leder ind og er flyvende i jobbet fra første dag. Med års erfaring, stærke kompetencer og evnen til at arbejde både strategisk og operationelt navigerer lederen sikkert og leverer de aftalte resultater. En leder, der efterlader virksomheden stærkere og bedre rustet til fremtiden

Håkan Ossmyr

adm. direktør for Nextt & Mason i Sverige

Mød en interim-leder. Mangesidet. Erfaren. Ansvarsfuld og pålidelig. Et par sikre hænder.

En interim-leder rummer mange faglige kompetencer og personlige styrker.

Det er en stærk leder, der har bevist sit værd gennem en lang, succesfuld karriere – og som hurtigt kan tilpasse sig komplekse situationer, skabe klarhed og levere resultater fra dag ét.

1 / 7

Hastighed

Det tager kun få dage fra første dialog til kontrakten er underskrevet

2 / 7

Erfaring

Du får adgang til mange års erfaring, en overlegen, ‘second-to-none’ værktøjskasse og den mentale styrke, der skal til for at lede med overbevisning og sikkerhed

3 / 7

Fleksibilitet

En løsning med færrest mulige formaliteter og forpligtelser – og hvor der er garanti for et smidigt samarbejde

4 / 7

Objektivitet

Lederen er uafhængig og ikke underlagt interne agendaer og dagsordener

5 / 7

Fokus

Du får en leder, der kan navigere i kompleksitet og eksekvere med præcis, sikker hånd

6 / 7

Ansvar

En leder, der påtager sig det fulde ejerskab og leverer opgaven som aftalt – hver gang

7 / 7

Resultat

Du får et stærkt resultat som aftalt – og ofte et resultat, der overstiger alle forventninger

Interim-leder eller management-konsulent?

Er du i tvivl om, hvem du skal vælge: interim-lederen eller management-konsulenten?

Her er et hurtigt, godt overblik over ligheder og forskelle.
Interim-lederen og management-konsulenten varetager begge komplekse, strategisk tunge opgaver for en afgrænset periode, hvor der er defineret klare forventninger til mål og resultater.

Og så stopper ligheden...

Interim-lederen og management-konsultaten adskiller sig på fire væsentlige områder:

Opgave

Begge står for udarbejdelse af strategien, men hvor interim-lederen også er med til at implementere strategien i virksomheden, vil management-konsulenten slippe opgaven og overlade implementeringen til andre i organisationen.

Mandat

Interim-lederen får ofte reel beslutningskraft og mandat til at træffe beslutninger og gennemføre forandringer, så virksomheden hurtigst muligt kommer på ret køl og i mål, mens management-konsulenten primært har en rådgivende rolle og overlader beslutningerne til den siddende ledelse.

Resultatet? Med interim-lederen flytter virksomheden sig hurtigere fra idé til handling.

Relation

Interim-lederen bliver en mere fasttømret del af virksomheden – og arbejder tæt sammen med ledelse, medarbejdere og bestyrelse.

I modsætning hertil vil management-konsulenten ofte forsvinde ud af virksomhedem, når strategien er udarbejdet, og bevæge sig videre til den næste opgave.

Ansvar og engagement

Interim-lederen har ofte en helt naturlig ansvarsfølelse og et stærkt fokus på virksomhedens mål. Måske på grund af det klare aftalegrundlag, måske drevet af en personlig ambition om at levere topresultater, der fører til nye, attraktive interim-opgaver.

Management-konsulenten forbliver, i kraft af sin rådgiverrolle, mere på afstand og føler derfor typisk et mindre ansvar og engagement i virksomhedens mål.

Kontakt os, hvis du har behov for en interim-leder

Kontakt mig direkte for en fortrolig dialog — eller udfyld formularen nedenfor, så vender vi tilbage til dig.

Gorm Wesing Flyvholm