Interim HR Manager til Europæisk virksomhed i forandring

Vores kunde er en Europæisk virksomhed med aktiviteter i flere lande. Der er 500+ medarbejdere og et nyt ejerskab.

Virksomheden befinder sig midt i en omfattende forandring og et ledelsesmæssigt generationsskifte. Der er tale om en kompleks, operationelt drevet og meget reguleret forretning. Der er et højt tempo, og en organisation, der er vant til at handle hurtigt for at levere et højt serviceniveau for deres kunder.

Den Interime HR Manager træder ind og overtager HR-funktionen fra A til Z med reference til den administrerende direktør. I en overgangsperiode er der brug for et tæt samarbejde med nuværende HR Manager, der har indgående kendskab til organisationen og et stort kendskab til de kollektive overenskomster – noget der er afgørende for en stabil og robust overgang.

Opgaven en kræver en kandidat, der kan navigere i højt tempo og de hyppige forandringer, som kendetegner branchen. Det kræver en erfaren HR profil med både evnen til ledelsesmæssigt at eksekvere på de målsætninger virksomheden har, og samtidig deltage med en hands-on tilgang til de opgaver der ligger i dagligdagen.

Rollen er baseret i Storkøbenhavn, med ca. 5–8 arbejdsdage om måneden på øvrige lokationer i Europa.

Ansvar og opgaver:

  • Overtage det samlede operationelle ansvar for HR organisationen i virksomheden og drive de forskellige HR initiativer fremad

  • Lede, udvikle og samarbejde tæt med det eksisterende HR-team på 8 personer, samt have ledelsesansvar for øvrige relaterede personalegrupper.

  • Videreføre og udvikle virksomhedens Industrial Relations i tæt samarbejde med den nuværende HR Manager.

  • Videreudvikle HR-politikker, -processer og arbejdsgange, så de understøtter en organisation med højt tempo og hyppige forandringer

  • Rådgive og understøtte ledere og medarbejdere i HR relaterede problemstillinger

  • Håndtere komplekse personalesager, herunder ansættelsesretlige forhold, med høj eksekveringskraft og hurtig handlekraft

  • Efterlade HR-funktionen i en stærkere og mere robust position, end da opgaven blev påbegyndt

Profil:

  • Erfaren HR leder med solid ballast inden for de fleste HR discipliner.

  • I stand til at drøfte strategi opad, og tæt nok på den operationelle drift til selv at håndtere opgaver.

  • Stærk leder, der kan udvikle et team og fungere som deres holdepunkt i en foranderlig tid

  • Gode ”people skills” og god gennemslagskraft til at interagere med lederne i organisationen

  • God dømmekraft og evnen til at forblive rolig og objektiv under pres

  • Robust og handlekraftig, med erfaring i at drive forskellige HR-initiativer uden at gå på kompromis med kvaliteten

  • Er en synlig leder, der kombinerer strategisk ledelse med aktiv og hands-on deltagelse i den daglige HR-drift.

  • Taler ubesværet engelsk på højt niveau

Kontakt

For at komme i betragtning bedes du klikke på Ansøg nu. Vi screener, vurderer og interviewer kandidater løbende.

Kresten Johansen

P: +45 81614046

E:

Er opgaven ikke relevant for dig, men kender du den rette profil? Vi sætter pris på, hvis du deler opslaget i dit netværk.

  • Ansøgningsfrist 28 July
  • Forventet Start Medio August
  • Ansættelsesgrad Fuld tid
  • Periode 12-15 måneder
  • Lokation Storkøbenhavn

Interim HR Manager til Europæisk virksomhed i forandring