Interim CEO til dansk deep-tech scale-up
Interim CEO til dansk deep-tech scale-up
- Lokation Trekantområdet
- Periode 12-18 måneder
- Forventet Start Ultimo marts
Innovativ dansk deep-tech scale-up virksomhed med egen produktudvikling står foran en afgørende transformationsfase. Virksomheden har i dag ca. 20 medarbejdere og skal over de næste 12-18 måneder gennemføre en markant transition fra udviklings- og projektorienteret organisation til kommercielt drevet produktions- og driftsvirksomhed.
Virksomheden skal parallelt etablere og opskalere egen produktionsfacilitet samt opbygge en stærk kommerciel platform via direkte salg og distributørnetværk. Der er dokumenteret product-market-fit og omsætning i flere globale sektorer.
Der søges en operationel og kommercielt stærk Interim CEO, der kan sikre konsekvent eksekvering, øge salg og toplinje markant og skabe fundamentet for break-even og cash flow positiv drift inden for 18 måneder.
Reference: Bestyrelsen
Ansvar og opgaver
- Overordnet ledelsesansvar i en kritisk scale-up fase med fokus på eksekvering og kommerciel vækst
- Drive transition fra udviklingsorienteret miljø til struktureret drifts- og performanceorganisation
- Udvikle og skalere salg og toplinje, hvilket, bl.a. kræver fravalg og fokus blandt de mange markedsmuligheder der allerede er dokumenteret
- Opbygge og implementere en klar salgsstrategi med primært fokus på direkte B2B-salg suppleret af distributører
- Indhente og omsætte markeds- og kundeindsigter til konkret salgsretning
- Prioritere og fokusere produktporteføljen med klare kommercielle fravalg
- Etablere KPI-struktur, governance og månedlig performanceopfølgning
- Lede og udvikle organisationen fra ca. 20 til 40-50 medarbejdere
- Ansvar for stærkt teknisk team der i 2026 etablerer og skalerer ny produktionsfacilitet, samt sikre stabil og effektiv drift
- Sikre stærkt samspil mellem kommerciel funktion, produktion og produktudvikling
- Være tæt sparringspartner for founder/teknisk ledelse og løfte organisationens samlede ledelsesniveau og klargøre virksomheden til næste vækstfase efter 18 måneder.
Profil
Den rette Interim CEO har dokumenteret erfaring med at skalere væksten i mindre virksomheder globalt, arbejde med avancerede produkter og produktionstekniske løsninger.
Profilen er hands-on, struktureret og tydelig i sit lederskab - med stærk kommerciel muskel og solid finansiel forståelse.
Kontakt
For at komme i betragtning bedes du klikke på Ansøg nu. Vi screener, vurderer og interviewer kandidater løbende.

Er opgaven ikke relevant for dig, men kender du den rette profil? Vi sætter pris på, hvis du deler opslaget i dit netværk.